Vandstæren ved Århus Å
Lørdag 12. januar kl. 09.30-13.05

       
 

Turen havde 4 deltagere.
Varighed:
Turen varede 3 timer og 35 min. fra kl. 09.30 til kl. 13.05.
Vejret var overskyet med enkelte kortvarige opklaringer med solstrejf. Det holdt
tørt under hele turen, dog kom et par enkelte dryp ved turens afslutning.
Ruten: Fra p-pladsen overfor den gamle Restaurant Pinds Mølle gik vi ned over
Århus Å og langs skovbrynet til Bodil Mølle. Herfra fulgte vi asfaltvejen tilbage til
Restaurant Pinds Mølle, hvor vi endnu engang krydsede Århus Å og gik gennem
skoven til Fusvad Bro. Fra Fusvad Bro fulgte vi Århus Å på den meget våde og
optrådte sti langs åen frem til broen nær Tarskov Mølle. Vi gik det sidste stykke
til Tarskov Mølle. Fra Tarskov Mølle fulgte vi den samme vej tilbage langs Århus Å
til Fusvad Bro. Herfra gik vi på asfaltvejen tilbage til p-pladsen ved Pinds Mølle.
Overalt på ruten var stierne meget bløde og med store vandpytter efter de senere
dages regn.
Vandstanden i Århus Å var meget høj. Næsten overalt var stenene i åen
overskyllet af brusende vandmasser, hvilket betød at Vandstærens foretrukne
siddepladser var oversvømmet. Turens eneste observerede Vandstær sad i åen
nedstrøms broen ved Pinds Mølle.
Turens resultat blev 28 forskellige fuglearter (29 med grønirisk som blev hørt
før turen begyndte).


Bodil Mølle

 
       
 


Gammel bøg. Omkring dette træ var der fuldt af liv med flere
forskellige mejser, bl.a. Blåmejse, Musvit og Spætmejse

Fuglelisten fra turen langs Århus å

Fugle Antal   Bemærkning
Grågås 1   Overflyvende
Musvåge 3    
Tårnfalk 1   Marker, Tarskov Mølle
Stormmåge 14   Mark, Tarskov Mølle
Sølvmåge 3   Overflyvende
Ringdue 30    
Stor Flagspætte 3   2 set + 1 hørt
Bjergvipstjert 1   Pinds Mølle
Vandstær 1   Pinds Mølle
Gærdesmutte 1   1 hørt
Solsort 7    
Sjagger 8    
Fuglekonge >3   2 set + hørt
Sumpmejse >5   1 syngende
Blåmejse >10   1 syngende
Musvit >10   1 syngende
Spætmejse >7   2 set + > 5 hørt
Træløber 1    
Skovskade 1    
Allike 75   Mark, Tarskov Mølle
Råge 10   Overflyvende
Gråkrage 15    
Stær 14   Mark, Tarskov Mølle
Bogfinke 1   Bodil Mølle
Kvækerfinke 75   Flok i bøgeskoven
Grønirisk >1   >1 hørt
Grønsisken 100   Ca. 100 i 3 flokke
Gråsisken 15   Ca. 15 i flok/Grønsisken
Dompap  1   1 hørt

 

 

 
       
 


Tarskov Mølle. Her vendte vi om og gik tilbage langs Århus Å


Vandstær. Fuglen er fra Giber Å i marts 2007

 
       
 

Vandstæren ved Århus Å
Lørdag 12. januar kl. 09.30-12.30
Turbeskrivelse

Mødested og mødetid: P-pladsen overfor den gamle Restaurant
Pinds Mølle kl. 09.30.
Varighed:
2½-3 timer
.  
Rute: Ujævn og fugtig sti 5 km lang. Gummistøvler anbefales.
Pris:
Kr. 75,00. Ingen tilmelding.
Transport:
Der kan arrangeres transport fra Musikhuset i Århus
kl. 09.00 for en pris på 25,00 kr.
Tilmelding til transport
foretages enten på telefon 5153 8532
eller E-mail: allans-natur@allans-natur.dk

Indhold: I rindende vandløb møder vi netop nu en livlig norsk gæst
med kniksende knæbøjninger og direkte hovedspring ud i åen. Det er
Vandstæren. Mulighed for flere forskellige mejser og måske op til 25
forskellige fugle i alt.